1/4 liter piskefløde
500 gr. mørk chokolade, bitter eller letbitter
til overtræk og pynt.
god, mørk overtrækschokolade, kakaopulver, hasselnøddekerner
Hak chokoladen fint, og kom den i en skål.
Bring fløden i kog, kog den i 1 minut og hæld den over chokoladen.
Rør blandingen sammen til en blød masse. Den er nu ca. 50 grader varm og
skal afkøles til ca. 25 grader. Du behøver ikke at efterprøve
temperaturen med et termometer, ven bare, til chokolademassen begynder
at stivne en anelse langs skålens kant. Så piskes den til en tyk creme
med el-piskeren og stilles i køleskabet, til den er fast nok til at
blive formet til trøfler med to skeer.
Læg dem på bagepapir, og lad dem stivne i køleskabet. Derefter dyppes de
kolde trøfler i smeltet chokolade. Den stivner hurtigt, og dernæst
trilles trøflerne i kakao.
Eller form den kolde trøffelmasse til kugler, og tril dem i groft
hakkede hasselnøddekerner. De smager bedst, hvis de ristes og afskalles
først. Læg kernerne på pladen i den 200 grader varme ovn, rist dem i ca.
5 minutter, afkøl dem i et dørslag og gnub kernernes mørke hinder af.