Visitkager












Nøddekakler

Nøddekakler (ca. 40 stk. kvadrater á 5 cm)

Dejen:

150 gr. hvedemel blandes med
1/2 tsk. bagepulver, der tilsættes
50 gr. sukker samt
1 1/2 tsk. vanillesukker og
65 gr. smør. Dejen samles med
1 æg (størrelse medium)

Det hele æltes sammen til dejen er glat - der kan evt. kommes lidt mere mel i.

Udrul dejen tyndt på et bagepapir (ca. 30 x 30 cm). Tilstræb at kanterne er lige - det er nemmere at skære dem til inden dejen er bagt.

Bagepapiret med dejen lægges på en plade og der smøres et tyndt lag
Lemon Curd (citronsmør) på - men man kan også bruge abrikosmarmelade, personligt foretrækker jeg førstnævnte.

I en gryde koges
100 gr. smør
125 gr. sukker og
2 spsk. vand kortvarigt op sammen - afkøles, hvorefter der tilsættes

200 gr. malede og hakkede hasselnøddekerner.


Dette nøddefyld smøres ud i et jævnt lag på dejen - da fyldet flyder noget ud, er det en fordel at holde de yderste 2-3 cm. dej fri for fyld.

Bages i ca. 25 min ved 180 grader, efter afkøling skæres kagen i firkanter, og kaklerne dyppes i chokolade - det ser "prof" ud hvis man dypper dem så chokoladen er delt diagonalt med/uden chokolade.