Hofdessert
2 dl. piskefløde
1 tsk. vanillesukker
2 bananer
1 ds. mandariner eller anden frugt eller bær
12 marengstoppe
Chokoladesovs:
3/4 dl. kakao
3/4 dl. sukker
3/4 dl. vand
1. pisk fløden og smag den til med vanillesukker. Skær bananerne eller
evt. anden frugt i skiver. Lad mandarinerne dryppe af.
2. Kom ingredienserne til chokoladesovsen op i en lille gryde og lad det
koge op under omrøring. Lad den koge yderligere et par minutter. Den
skal være tyk, blank og glat.
3. Anret flødeskum, frugt eller bær og marengs på et fad.
4. Kom noget af chokoladesovsen mellem lagene, gerne i mønster. Server
straks.
Tips:
I stedet for chokoladesovs, kan man bruge smeltet chokolade.