Gærbrød










Kuvertbrød

30 gr. gær,
2 dl. vand,
1 æg,
100 gr. flødeost, evt. med hvidløg og urter,
1 tsk. salt,
2 spsk. vindruekerneolie,
400-450 gr. hvedemel,
æg til pensling,
hakkede valnøddekerner til pynt.

Rør gæren glat med lunt vand, rør æg og flødeost i og tilsæt salt, olie og mel.

Ælt dejen godt igennem, form den til en kugle og lad den hæve et lunt sted i godt 1 time, dækket af et fugtigt viskestykke.

Ælt derefter dejen igennem og form den til boller – mad- eller kuvertbrødsstrørrelse.

Dæk bollerne med et viskestykke og lad dem efterhæve i ½-3/4 time.

Pensl drys med æg, drys med nøddekerner og bag bollerne i den 200 grader varme ovn i 20-30 minutter.

Bollerne er fryseregnede.