- Rejsebrev fra København, 24. - 28. juli 2006
Årets sommerferie gik til hovedstaden: København. Rejsen begyndte med
DSB mandag morgen kl. 7.02 så vi var fremme kort før middag i
KøbenhavnsKøbenhavns Hovedbanegård hovedbanegård. Inden da, havde vi
bl.a. beundret de flotte landskaber og ikke mindst overfarten over
Storebælt via hhv. bro og tunnel er imponerende. Hjemmefra havde vi
forudbestilt billet til DSB, logi, Københavnerkort samt flybillet for at
spare tid ved ankomsten, og det var et klogt træk at have alle papirer
klar fra første færd. Vel ankommet tog vi direkte ud til vores
forudbestilte logi i et rækkehus i byens kartoffelrækker. Vi havde, via
nettet, fundet frem til et pensionat via Bed and Breakfast i Øster
Farimagsgade der ligger centralt på det hele. Det var et super-sted med
alle tiders faciliteter. Nå, men vi havde jo et stramt program, så efter
at have afleveret kufferterne, tog til af sted til Rosenborg Slot. 2006
er jo året hvor renæssancen har 400 års jubilæum, det betød at der var
ekstra mange udstillinger med netop dette som emne. Så Marianne var
advaret - der var tale om en dannelsesrejse! Men vi havde handlet
hjemmefra, hun ville føjelig som et lam følge alle de kulturelle påhit,
hvis bare hun måtte få en bamse med hjem fra Build a Bear, det var en
aftale, og den kunne jo lige så godt blive udløst med det samme, så var
der ro i den lille lejr ;-) Frederiks Kirke.
Men tirsdag var vi tidligt oppe og klar til at udforske byen i et langt
sejt træk. Vi startede med et besøg i Frederiks Kirke, Marmorkirken der
er et imponerende skue, og egentlig kræver længere tid til fordybelse
end vi havde afsat, men vi lovede os selv at her vil vi vende tilbage
igen! Hjemmefra havde vi læst bøger omkring byens forskellige springvand
og statuer, og det kan varmt anbefales. Det gav ikke mindst Marianne
stor forståelse for byens udvikling og sammensætning.
Amalienborg Slotsplads.
Herefter gik vi til Amalienborg, hvor vi så De Danske Kongers
Kronologiske Samlinger. Det er et imponerende skue, både med dragter og
et indblik i de private rum. Ud i det varme danske sommervejr igen, og
igennem den flotte Amalienborghave. Meget kan man sige, me
nAmalienborghaven
rent og flot er der alle vegne, det er desværre ikke det samme man ser i
de øvrige dele af København, her burde strammes op. Men via
Amalienborghaven kom vi til Nyhavn, hvor vi tog Havnebussen over til
Operaen. Det er en rigtig smart måde at komme fra den ene side af byen
til den anden. Da vejret jo var imponerende varmt, var det ligeledes en
behagelig oplevelse med et par grader mindre på vandet og så kunne man
jo ganske gratis se byen fra vandsiden.
Vel ankommet til Operaen, skyndte vi os at få bestilt plads til en
rundvisning i den imponerende bygning. Vi var heldige at netop den guide
vi fulgte havde en masse at spændende anekdoter at krydre de mange tørre
facts med. Rummet og de 3 lysskulpturer kan ikke andet end at imponere
Bl.a. at man til indvielsen af bygningen havde afstået at bruge et par
elefanter under Aida "hvad nu hvis der pludselig blev lukket 40 l
elefant urin ud på scenegulvet med den smarte teknik?" Hvordan man havde
været nødt til at fjerne et køleskab fra teknikrummet pga. en svag støj,
udvælgelse af stolene etc.etc.
Under fremvisningen fik vi oplyst at det ikke var så umuligt at få
billetter til forestillingerne i operaen som det ofte forlød. Vi vil
prøve om ikke at det kan lade sig gøre at tage en smuttur til byen og
lade os imponere. Vi havde nu i eet hug besøg aksen: Kirke - Konge -
Kunst (Frederiks kirke - Amalienborg - Operaen) og det kan anbefales!
GefionspringvandetJamen, dagen var ung endnu og programmet ikke udtømt,
så vi tog havnebussen ud til Gefionspringvandet hvor vi gennemgik
historien om hvordan Danmark er pløjet ud af Sverige over to dage. Der
var mange turister, men ikke mere end at der var plads til alle.
Vi hoppede på havnebussen igen og steg af i Nyhavn. Her var der tæt-tæt
trafik af turister og andre der bare lige skulle spise, have en kold øl,
en is eller lign. vi var også ved at være lidt brugte, så vi sivede ned
til Magasin og gik ombord på deres lækre middags-buffet.
Rundetårn.
Da depoterne var fyldt op, gik vi igennem Strøget forbi
Storkespringvandet (som vist nok ikke er storke men derimod traner)
videre til Rundetårn hvor vi nød udsigten over byens tage og lod os
(igen) imponere af Christian d. IV og hans mange bygningsværker. Da vi
ikke kunne udskyde det længere, drog vi videre for til sidst at slutte
dagen i Tivoli. Det var én af de aftener hvor temperaturen - selv kl.
22.00 var over 20 grader, der var et liv og leben så det næsten ikke var
til at få ørenlyd. Men himmelskibet - det var nok for mig at stå i kø én
gang a 45 minutter, men Marianne har mere mod på sådanne udfordringer.
Øre i hovederne og trætte i benene vendte vi sent hjem til vores logi,
og der var ikke rigtig stemning til god-nat-læsning denne aften.
Onsdag d. 26/7. - Stadig varmt vejr, næsten 30 grader så seværdigheder
med skygge blev foretrukket. Vi satte kursen mod Planetariet og så
foruden udstillerne og så to imponerende film: Living Sea i 3d og Martin
og Ketil på Mælkevejen. Personer med tendens til køre-/søsyge skal nok
ikke lige vælge disse film! Er der noget der kan få Mariannes puls til
at stige så er det: tog i alle afskygninger så byens Metro var et MUST.
Vi startede med at køre ud til Fields, gik lidt rundt i den meget varme
bygning, og konstaterede at, Metroudsyn varmegraderne her havde sat
mange aircondition ud af spil, så vi tog Metroen tilbage igen, til
endestationen, hvor vi byttede til et nyt tog, der pga. ledningsnedfald
havde irriterede udfald. Bl.a. skete der en kortslutning, hvor de
ansvarlige mente at der var tale om en våd due havde forårsaget
skaderne. Gad vide hvad de gør med fuglene når det regner?
Torsdag d. 27/7 Dagen startede med at vi tog bussen ud til Sommer
Summarium's sommerstudie. Det var sjovt for Marianne at Sommer Summarium
være med i fjernsynet og se hvordan de meget aktive studieværter holdt
styr på både tilskuere og deltagere. Den kvindelige vært havde
fødselsdag, så det betød både sang og lagkage - ikke dårlig en tidlig
formiddag. Ellers var denne dag planlagt til at skulle bruges i og
omkring Christiansborg.
Vi startede med at gå i kælderen (dejligt køligt!) for at få et indblik
i Christiansborgs historie. At den var revet ned to gange og brændt ned
to gange var noget der betød noget. I kælderen kørte en film der i ord
og billeder fortalte om Biskop Absalons Borg fra 1167 og frem til i dag.
Det var meget interessant og var et godt fundament til besøget i
Riddersalen hvor vi så de fantastiske gobeliner der flot og farverige
viser en stor del af Danmarks historie. Da vi jo var blevet klar over at
Christiansborg var nedbrændt 2 gange, og vi fik at vide at gobelinerne
kostede over 100 mio kr. spurgte Marianne guiden der viste rundt: "når
Christiansborg brænder ned næste gang, hvad vil I så gøre for at få
vægtæpperne med ud i tide?" Han så mildt sagt målløs ud, men viste os så
at gobelinerne er ophængt med snore og velcro tape - lige til at tage
ned. Jeg spurgte ikke, men er sikker på at han overvejede at undersøge
om hun havde tændstikker eller lign. med. Lige præcis tæpperne, ville
jeg bagefter ønske at jeg havde sat mig bedre ind i inden vi så dem, der
er så mange detaljer at man kan bruge meget længere tid end der var til
rådighed, men vi købte en DVD med hjem, og den er blevet flittigt
studeret. Herefter gik turen til Christiansborg Slotskirke, også her
bliver man stille i mælet af den flotte bygning og de historier der
knytter sig hertil. Der er en flot udstilling i sidelokalet, der viser
hvilke ødelæggelser kirken var udsat for ved den seneste brand. Tilbage
igen til Christiansborg hvor vi blev guidet igennem De Kgl.
Repræsentationslokaler, pga. varmen var vi ikke mere end 10 gæster så
alle kunne høre og alle kunne se, det er et flot skue at se de
historiske lokaler. Mætte i hovedet af indtryk, orkede vi ikke andet end
en solid is og en tur til søerne igen med brød til de mange ænder.
Fredag d. 28/7 Feriens sidste dag. Vi brugte dagen på Nationalmuseet,
hvor især udstillingerne fra renæssancen var Nationalmuseetinteressant,
også de mange imponerende ting fra Ægypten kunne give stof til mange
spørgsmål. At gå museum er ikke så tørt og kedeligt som for ikke så
mange år siden. Der er gjort meget ud af at levendegøre historien også
for de yngste. At kustoderne også har nogle historier i ærmerne, som de
gerne vil dele med andre gør ikke oplevelsen mindre interessant. Alt i
alt synes jeg sagtens at man kan få en god oplevelse ud af et
museumsbesøg, selv over mange timer, med børn der også synes at
historien er sjovere at se i virkeligheden frem for at blive læst om i
en bog.
Sidst på dagen var vi klar til afgang mod Aalborg med SAS, efter 1 times
forsinkelse pga. maskinproblemer blev vi guidet på plads og en god og
spændende ferie for os begge var ved at være til ende.