hverdag

Genveje i dagligdagen
Udtrykket "messie" dækker i USA over en person der har flere ting omkring sig end godt er.

Har du samme "skavank" har jeg set følgende tip:

    Selv den længste rejse - begynder med et skridt...
    Der lyder lidt søgt - men man kommer lettest igennem husets gøremål når man har et par gode sko/sandaler på.
    Sjokker man rundt i udtrådte rulamstøfler bliver tempoet nemt derefter, fødderne bliver hurtigt trætte og kræver et hvil hvis ikke man bærer et par fornuftige og lette indendørs sko.
    Hotspot - udtrykket dækker over den plads/de områder i hjemmet hvor papirer tilsyneladende formerer sig, man lægger et udklip, en avisartikel og efter tre dage har disse to produkter tilsyneladende tiltrukket en masse andre ligesindede.
    Man kan godt sortere i bunkerne medens man ser TV-avis, så afsæt (f.eks. søndag aften) 1/2-1 time til reduktion af husets bunker.
    Forsyn dig med med en en stor pose til papiraffald og din kalender.

    Når du nu er i gang så kunne du måske samtidig:
    - koordinere familiekalenderen med dem du har i din egen taske.
    - tøm din pung for kvitteringer og afstem din bankkonto, læg de kvitteringer der fungerer som garantibevis fra i en plastlomme med månedens navn på.
    - planlægge næste uges aftensmad.
    - skrive ned hvad der skal handles ind hertil.
    - samle regninger sammen der f.eks. skal betales over Net-bank.
    - kontrollere om der er nogen fødselsdage i den kommende uge og om der skal sendes kort og/eller købes gave.
    - afsætte en ugentlig aften hvor I som familie foretager jer noget sammen.
    - kontrollere om der mangler at blive afleveret bøger på biblioteket.
    - invitation af næste uges gæster hvem/hvornår/hvordan.
    En godt indarbejdet aftenrutine afhjælper de kaotiske morgener - start gerne lige efter aftensmaden:
    - læg tøj frem til næste dag - og forlang at også de andre familiemedlemmer skal gøre det, det er ikke DIT job at redde de andre fra deres magelighed næste morgen - vel?.
    - hvad med skoene?
    - smør eller klargør madpakkerne - skal der handles ind næste dag til de efterfølgende madpakker?
    - er skoletaskerne pakket? Er der noget i skolen der kræver ekstra? Idræt - musik - biblioteksbøger etc.
    - kig i din kalender, hvad sker der næste dag? Møder? Biografklub? Hente/bringe aftaler? En fødselsdag hvor der skal skrives et kort?
    - hvad skal I have til aftensmaden?, Indkøb hertil? Grøntsager eller lign. - hvem gør hvad?
    - skift karklud og viskestykke (bør gøres dagligt).
    - tøm vasketøjskurven - skal der vaskes en maskine nu? eller kan den vente til i morgen eftermiddag?
    - sæt opvaskemaskinen i gang hvis det er nødvendigt.
    - dæk bordet til morgenmaden, sæt tallerkner, vitaminpiller, bestik, glas og andet frem.
    - er mobiltelefonerne ladt op?
    - ligger nøglerne fremme?
    - etc.
     
    27 ting. - Tag en tom kasse og gå rundt i hjemmet og læg 27 ting heri der ikke lå på deres plads.
    Læg dem dernæst på plads og lad gerne mand og evt. børn gøre det samme. Dette er ikke en proces der tage hele eftermiddagen, men måske kun 10-15 minutter.
    Mindst een gang om ugen - skal du tage en pose/kasse og gå huset igennem og heri lægge 27 ting der skal smides ud: tomme bokse, tøj, blyanter, etc.etc. Så snart posen/kassen er fuld - så sæt den ud i bilens bagagerum så den kan blive smidt ud næste dag.
    Virkningen ER mærkbar. Hvorfor 27? Ifølge Feng Shui er tallet 27 (der kan deles med 9) et godt og dynamisk tal.
    Det er en fordel at købe mange sokker af samme slags - de er nemmere at sortere og man mangler sjældent en makker.
    Mange ting i huset kan og skal gøres i fællesskab. Men hvor de andre i husstanden kan "glemme" hvad det lige er der er deres opgave kan følgende være en hjælp:
    skriv på en A4-side en oversigt over hvad det er den enkelte har af pligter. Kniber det stadig med at huske det?
    Laminer siden og læg en OHP marker (en tusch der kan vaskes af) til udstregning af opgaverne efterhånden som de bliver overstået. Når opgaverne er overstået kan siden vaskes af og er klar til brug næste gang.
    Der bør laves en liste til hver enkelt person i husstanden så ingen føler sig snydt og ingen kan snyde uden om.
    F.eks. kunne ovenstående aftenrutine være et brugbart eksempel.