elverland.dk © 2003

 

 

Julelikør (likør 80) giver ca. 1 1/2l

2 appelsiner (usprøjtede)  
80 hele kaffebønner
80 stk. sukker (evt. mindre – 40 stk. – likøren kan altid tilsættes ekstra sukker)
4 vanillestænger
2 flasker brændevin, bedst en neutral som f.eks. Brøndum

 

1. Vask appelsinerne omhyggeligt og prik 80 huller dybt i dem med en grov stoppenål – 40 i hver.

2. Læg kaffebønner, sukker og vanillestænger i bunden af et stort sylteglas og læg appelsinerne ovenpå. Hæld derefter brændevinen ved og luk sylteglasset hermetisk tæt – enten med syltepapir, plastfilm, låg eller lignende.

3. Rør forsigtigt af og til i sylteglasset den første dag, til sukkeret er helt opløst. Og lad det så stå tørt og køligt i 40 dage og trække. Så kan likøren sies og hældes på en flaske eller en smuk karaffel.

 

OBS

Anvend fejlfri appelsiner, uden stød eller tryk. Og husk at skolde sylteglasset og karaflen inden brug.