elverland.dk © 2003

Julekalender

Tag en dag ad gangen,
ingen er perfekt (næsten)

 

8. november

 Skal I have besøg af familiens ældre?
Så inviter dem i god tid, at sidde her sidst på året uden at vide om juleaften skal holdes i ensomhed, er noget der optager tankerne hos mange ældre og ensomme - måske var der plads til en ekstra gæst netop denne specielle aften?

Hvor skal I være juleaften? Er det jer der lægger hus til hele familien? 
Hvad så med gæstesenge? Sengetøj? Stole/bord, tallerkner glas etc.
Har I hvad der skal bruges eller skal I ud for at låne - skriv en liste over de ting der skal aftales herom snarest.

Skal I ud og rejse i julen? Er der bestilt billetter? Hvis ikke er det ved at være sidste udkald hvis I selv vil bestemme afrejsetidspunktet.

Honning mod brandsår
Er uheldet ude, så kom honning på det forbrændte sted, beskyt med plaster/gaze og helingsprocessen fremskyndes betragteligt.

Uventede gæster i julen
Hvordan har du det med at der i juletiden dukker uventede gæster op? Det kan være familie eller venner sin du/I ikke har set længe, og egentlig gerne vil "holde" lidt på dem og hvor en kop eftermiddagskaffe ikke rækker?
Hvis du har tarteletfyld i fryseren er det nemt at sætte et måltid på bordet. Også frikadeller er et velkomment måltid, bedst er det for alle parter, hvis boksen fra fryseren kan sættes direkte i ovnen og derfra på bordet, uden at man drive værten/værtinden ud i køkkenet.
Planlæg nu hvad du vil have i fryseren som nem mad, både til gæster og hvis du en aften ikke orker det store aftenmåltid.