elverland.dk © 2003

Julekalender

Tag en dag ad gangen,
ingen er perfekt (næsten)

 

4. november

Ryk for ønskesedler!   

De første flotte julekataloger er begyndt at finde vej igennem din postkasse. Mit forslag er, at du kigger dem igennem og lægger dem i en stak til du har fået alle ønskelisterne i hus. 
Herefter kan du i ro og mag sætte dig en aften og kigge dem igennem og matche ønskesedler og kataloger, evt. kan du udskrive gavelisten og bruge den som rettesnor når du efterfølgende er ude og handle. På denne måde fastholder du den røde tråd så du ikke fristes til at købe sporadiske gaver der er for dyre i forhold til budgettet.

Vidste du, at der ifølge en undersøgelse som Magasin fik foretages hos analysefirmaet AC Nielsen AIM findes 3 slags juleindkøbere?

1 - de ægte lidenskabelige julefreaks, disse handler gerne ind hele året, de finder originale gaver ofte af en høj/dyr kvalitet - fordi gaverne bliver indkøbt på denne måde, kan de sjældent byttes. ;-)

2 - børnefamilierne, de handler ind med ønsker fra ønskesedler i november/begyndelsen af december - og de hygger sig.

3 - sidste øjeblik indkøbere, oftest singler, køber noget som bare skal kunne byttes og får måske først pakket de sidste gaver ind mens resten af familien danser om juletræet.

Allerede nu kan man begynde med at lave dej til julebagværket og lægge den i fryseren. Især brunkagedejen bliver bedre på denne måde, idet krydderierne kommer mere til deres ret. 

MEN har du tænkt på: i juleperioden køber vi gerne spændende og lækre blade trykt i lokkende farver på glitret papir, hvorfor? 
For at blive forført og "ser lyset" SÅDAN skal vores jul også se ud i år: vi vil finde de gamle arvede kagefade frem (som ikke kan gå i opvaskemaskinen) kaste os ud i 6-8 avancerede og komplicerede kageopskrifter på samme tid - ingredienserne hertil koster selvfølgelig det samme som en ødegård i Sverige. Og når så vi efter en anstrengende dag i køkkenet ser på vore produkter, og bemærk! at vi denne gang har fulgt opskrifterne helt NØJE, så er der noget der alligevel ikke ser rigtigt ud.
Måske er det de umage Tupperware- og bulede kagedåser der har set bedre dage, måske er det dejresterne på gulvet, og den astronomiske opvask, det fedtede hår - i hvert fald ligner det overhovedet ikke vores indre drømmebilleder, men så er det at man skal trøste sig selv med, at opstillingerne i bladet foregår ved hjælp af superprofessionelle fotografer, stylister, uhæmmet adgang til (dyre) matchende antikke dåser, perfekt opstilling, blødt lys m.m.m. 
Dvs. alt det du ikke har brugt, så drømme - de leves via øjnene i dagbladene, virkeligheden er oftest en anden. Også for dig