elverland.dk © 2003

Julekalender

Tag en dag ad gangen,
ingen er perfekt (næsten)

 

4. december

Find en flad kasse eller skuffe frem og fyld den med glanspapir/silkepapir/sakse/lim/og sæt jer til spisebordet for at kreere noget nyt pynt. Når I er færdige med klipperiet, er det nemt at lægge de resterende materialer tilbage i kassen. Hæng gerne den nye pynt op på en snor spændt op under loftet i stuen, her kan det hænge og pynte/inspirere til det skal bruges. Kassen er nem at finde frem når inspirationen dukker op uden at man skal bruge tid til at finde de nødvendige redskaber frem.

Er det hyggeligt med sne på ruderne, men irriterende at skulle rense det af igen? Så prøv at købe en blok hvid vandfarve og mal sne direkte på ruderne, efter jul kan dekorationen bare tørres af igen med en fugtig klud.

Når du pynter op, er det en fordel også at tage ned - dvs. fjerne nogle af de ting som står fremme til daglig, på denne måde er det stadig muligt at komme omkring med en støveklud.