elverland.dk © 2003

Julekalender

Tag en dag ad gangen,
ingen er perfekt (næsten)

 

29. november

Er der købt vin/portvin og lign. til både div. gløgg-sammenkomster og juledagene? Nogle forretninger giver mulighed for at smage julens vine, og udbudet er antageligt større nu end et par dage før den 24. december.

Nu begynder det at knibe for fuglene at finde føde. Juleneget er efterhånden en tradition, men man kan også gøre mere ud af fodringen.

Sæt en snor fast i én eller flere små urtepotter. Potten skal hænge med åbningen nedad, så snoren holdes fast indvendigt i potten med en pind på tværs af bundhullet. Fyld potten med en blanding af smeltet fedt/talg, hirse og solsikkefrø - og lad blandingen stivne. Hæng potterne op udendørs, hvor de kan ses fra vinduet. Æbler, kogte kartofler og brødrester er fuglene også glade for, men husk de har behov for fodring resten af vinteren. Der må ikke svigtes, når først der er startet.

Foder til fuglene

Næsten alt, hvad der lægges ud på fuglebrættet på denne årstid bliver spist. Alle former for frø og korn, selvfølgelig, men også spæk, pølse-ender, kokos, hakkede kogte kartofler, æbler talgkugler og meget andet. I strenge vintre bliver man forbavset over hvor mange forskellige ting, fuglene kan have glæde af. Nyt foder tiltrækker desuden nye gæster til foderbrættet.

Et hjemmelavet foderbræt er i øvrigt en god julegave.

Fuglemad

Dansk Ornitologisk Forening har ”opfundet” en populær fuglespise.

Et halvt kilo margarine og et kilo havregryn – begge af billigste kvalitet. Margarinen smeltes, havregrynene hældes i o røres rundt, til de alle har været i kontakt med fedtstoffet. Herefter hældes blandingen p til afkøling.

Blandingen er ret tør og noget løs. Men havregrynene har fået så meget fedtstof, at de bliver attraktive for fuglene, også ud over selve vinteren.