elverland.dk © 2003

Julekalender

Tag en dag ad gangen,
ingen er perfekt (næsten)

 

20. november

Tøm og vask kolonialskabene, og især køleskabet, af inden julens store indkøb skal proppes derind.

Uanset vejret er det forfriskende at tage ud i naturen på denne årstid. Især i skoven, hvorfra man altid kan hente noget hjem til pynt og dekorationer. F.eks. mosflager eller krogede genstykker, barkflager (der er faldet naturligt af træerne), kogler af gran, fyr, lærk og de ganske små ellekogler. 

Også tørre hylstre af bog, agern og flade træagtige svampe (der skæres af med en kniv) er godt samt mange andre ting du kan hente - gratis - i naturen.

Vel hjemkommen lægges mosset køligt i en plastpose. Hvis det er blevet tørt, fugtes det lidt først. 

De andre dele lægges til tørre på en avis. Grene, kogler, bog o.l. skal være helt tørre, før man kan anvende dem.