elverland © 2003

 

Genveje i dagligdagen

• Headlines »
Her er nogle af de mange lister, tips, ideer etc.etc. jeg har brugt og bruger i årevis, nogle bliver taget op uden markante ændringer, andre glider ud - og nye kommer ind.

 

Uge 38

  • Dagligstuen

    Start med at pudse vinduerne ud- og indvendigt. Så vil det være nemmere at se hvor langt man er nået.

    • Tag gardinerne ned og vask dem. Persienner kan renses ved et bad i badekarret.
    • Tag tingene ned fra væggene, støv eller tør dem af med en fugtig klud. 
    • Det samme gælder fjernsyn/video/dvd og musikanlæg.
    • Vask og/eller tør af ovenpå reoler og skabe.
    • Tør møblerne af med en klud og fjern hvis muligt synlige streger/skrammer og fedtede fingre.
    • Tag gulvtæpperne ud og bank dem, har du væg-til-væg tæpper i stuen/værelserne/gangene, trænger de måske til at blive renset. Maskiner hertil kan lejes ved farvehandlerne.
    • Har du plaider mv. liggende i stofa'en/lænestolene? De trænger måske til en tur i vaskemaskinen?
    • Kig med kritiske øjne på hvad stuen rummer - er der videoer/musik cd'erne der ikke længere er aktuelle? 
      Fjern dem og doner dem til et loppemarked eller genbrug.
    • Ligger der effekter i stuen som ingen vil kendes ved, eller som er sæsonbestemt og skal lægges væk til næste sommer? 
      Måske har du ting i skabene som er mere på deres plads nu: lysestager til vinterens mange stearinlys mv.
    • Ligger der papirbunker som trænger til gennemsyn/effektuering og efterfølgende arkivering? Læg dem hen hvor de skal færdigbehandles.
    • Trænger potteplanterne til at blive udskiftet? Solen kan være hård ved stueplanterne. 
    • Har du silkeblomster - giv dem den en opfriskende douche under bruseren i badeværelset.
    • Mangler der lys i stuen? Skal der udskiftes pærer?
    • Finder du ting som skal udskiftes eller som du mener at I ønsker jer til huset - så skriv det på en ønskeliste.
    • Nu hvor det sene efterår får naturen til at gløde, har man ofte lyst til at gå over til lidt mørkere farver indendørs for at skabe hygge.  
      Kig skabene igennem med duge og servietter.
      Hvad med den kommende
      jules duge? Trænger I til nye eller de eksisterende til en kærlig hånd. Hvis der er stofservietter – er de brugbare eller skal også de udskiftes?
      .