elverland © 2003

 

Genveje i dagligdagen

• Headlines »
Her er nogle af de mange lister, tips, ideer etc.etc. jeg har brugt og bruger i årevis, nogle bliver taget op uden markante ændringer, andre glider ud - og nye kommer ind.

 

Uge 37

  • Entreen

    Entreen er oftest et lidt forsømt rum, idet man sjældent opholder sig her i længere tid, men en fornuftig disponering af pladsen kan hjælpe til med at holde permanent orden og overblik over husets visitkort.

    • Ligger der en tøj og sko, tasker, rulleskøjter, værktøj, blade, legetøj, papirer mm?
      Sorter og fjern det med det samme. 
      Har du poser og/eller kasser til genbrug - kildesortering er et godt hjælpemiddel.
      Er børnenes sommerjakkerne på det sidste? Doner dem så til genbrugsbutikkerne med det samme, de passer ikke næste år. Hvad med skoene? 
    • Er tapetet gået i stykker? Hvis ikke lige entreen står for tur til at blive renoveret så skriv det op på en huskeseddel til fremtidige gøremål.
    • Trænger entreen i stedet til at blive malet? Kan du nøjes med en væg eller er der tale om hele rummet?
    • Hænger døre eller låger lidt skæve, kan de lukkes? Måske er det bare et par skruer der skal strammes.
    • Hygger edderkopperne sig i hjørnerne? Fej dem ned og lad dem bo et andet sted end hos dig.
    • Har du gardiner i entreen? Tag dem ned, vask dem og puds vinduerne.
    • Har du/I paraplyer i et stativ i entreen? Er de i orden, eller skal den/de skiftes ud?
    • Støvsug/bank tæpper/løbere.

    Satser du på hjemmelavede julegaver i år? 
    Kig i dine skabe og se hvor mange "UFO'er" du har liggende  - UFO=UFærdige Objekter. 
    Ligger der nogle der er mere end 2-3 år gamle?  Hvorfor tror du så at du i år vil være i stand til at færdiggøre dine projekter? 
    Vær realistisk og erkend at i år er det tanken der tæller, men også at virkeligheden er en anden, dvs. at julegaverne i år bliver købte - og din tilværelse dermed lidt lettere.